Dit virtuelle haandtryk, grafik Maria Minard, minard.dk  Medarbejderens virtuelle håndtryk
 
For hvem:

For virksomheder og fastansatte i disse, der ønsker at arbejde aktivt med en bedre professionel tilstedeværelse på nettet, men som kan være usikre på de forskellige muligheder og på, hvor en øget indsats med fordel kan lægges, især i gråzonen mellem virksomhed og medarbejder.

 

Varighed:

3 timer inkl. pause

Velegnet til gå-hjem-møder eller som længere workshop på medarbejderkonferencer.


Krav til udstyr: 
Pcer med internetopkobling og projektor

Kontakt: 
Abelone Glahn ag@amedia.dk  
eller telefon 54490094

Indhold:
 Virksomheders omdømme måles ofte på medarbejdernes. Hver enkelt medarbejder efterlader sig, ligesom virksomheden selv, et elektronisk ”spor”, et aftryk af sig selv på nettet i kraft af det han og hun laver, og som i en eller anden form finder vej til nettet.
Vigtigheden af, at dette håndtryk også er professionelt og velplejet, overses ofte.


Virksomhederne er endnu ikke
er vant til, at det virtuelle håndtryk tæller med i opgørelsen over firmaets aktiver.
Men da mere og mere videndeling og kommunikation foregår online, hurtigt, nemt, asynkront, og ofte ret uformelt, er det vigtigt, at den enkelte forstår at arbejde med det indtryk, der efterlades på nettet. 

Kort sagt, det virtuelle visitkort er ved at overhale det fysiske.
Abelone Glahns indlæg bevidstgør om ”det virtuelle håndtryk” og præsenterer sociale medier som blogs, LinkedIn, Twitter, Facebook og onlinefora.

Abelone Glahn bevidstgør om dilemmaer og udfordringer ved, at medarbejdernes personlige gøren og laden også kan have betydning for virksomhedens digitale omdømme.

Følg min blog om rekruttering via nettet, samt virksomhedens virtuelle håndtryk

tilbage til forsiden